Politiet i Vestfinnmark oplyser til Ritzau, at alle passagererne skulle være fra Danmark, men at ingen af dem blev alvorlig skadet. En enkelt måtte dog en tur på sygehuset for at blive undersøgt for et slag i ryggen.
Ramte campingvogn
Trafikuheldet skete mellem Skaidi og Alta i Finnmark, hvor bussen ramte en campingvogn, kørte af vejen og endte i vandet.
»Det var et rent held, at bussen ikke væltede, da den kørte af vejen. Chaufføren forhindrede nok en katastrofe ved at holde køretøjet på hjulene«, siger operationsleder Olaf Andreassen fra Vestfinnmark politikreds til Finnmark Dagblad.
Ifølge politiet kommer Bussen fra rejsebureauet Dania Rejser i Lyngby.