1. og 2. dag på Vilvorde Jordbrugsskole

Jeg er i denne uge på et minikursus i "Praktisk anlægsgartneri" på Vilvorde - Roskilde Tekniske Skole, for at snuse til den mere praktiske side af anlæg.
Mandag lagde vi en flisebelægning på 3x3 meter i 30x30 cm betonfliser, efter vi havde fået en introduktion til de forskellige lag i opbygningnen.
Blandt andet lærte vi, at grus skal have en vis fugtighed før man kan arbejde med det, da det er for "levende", hvis det er tørt. Det er også svært at komprimere grus, hvis det er tørt, så man vander det op.
Når man laver en belægning har den en levetid. Kørespor på en vejbane kommer altså ikke nødvendigvis fordi det ikke er gjort ordenligt, men fordi man ikke kan lave det så det holder evigt. Det vi skulle lære var altså at lave det, så det holder længst muligt.
Det øverste lag, som er det eneste synlige lag når befæstelsen er færdig, er belægningen - det kan være fliser, brosten, asfalt eller andet.

De fleste belægninger (undtagen asfalt o.l.) skal lægges i et afretningslag, som sørger for at belægningen kommer til at ligge lige. Det bruges altså kun, når overfladelaget ikke er afrettende i sig selv (grusvej, asfalt).
Dette lag er lavet af grus 0/8 (hvilket vil sige at størrelsen på stenene i gruset ligger på mellem 0 og 8 mm). Da der ikke er nogen særligt store sten i afretningsgruset er det let at få jævnt. På grund af den lille kornstørrelse låser gruset meget dårligt og har derfor ingen bæreevne. Der bruges derfor meget lidt afretningsgrus (ca. 2-3 cm).

Det næste lag er bærelaget, som gerne laves af stabilt grus eller knust beton. Stabilt grus har en kornstørrelse på 0/32. Dette lag er meget bærende, men stabilt grus fungerer ikke, hvis der er for meget vand til stede, da det så bliver plastisk og flyder ud. Vandmængden som kommer oppefra er ret begrænset, og vand fra bunden og siden bliver ordnet i det underliggende lag.

Det underste lag i befæstelsen (ovenpå råjordsplanum) er bundsikringslaget med grus 0/80. Dette er altså grus med ret store sten i, hvilket gør, at det er godt til at lede vand væk. Det er et bærende lag, men ikke så bærende som bærelaget.
Alle lagene skal komprimeres med en pladevibrator (undtagen afretningslaget), og man lægger højst 15 cm grus før man vibrerer. Hvert lag komprimeres ca. 5 gange på kryds og tværs.
Lagenes tykkelse afhænger af trafikmængden på området og jordbundens beskaffenhed, og man kan slå det op i "Normer og vejledning for anlægsgartnere".
På steder uden biltrafik kan man nøjes med 0/8 grus (og altså ikke andre lag end afretning), hvis man kan leve med små sætninger, f.eks. på teressaer og havestier.

Første dag fik vi introduktion til belægninger og blev vist rundt på skolens område. Tirsdag skulle vi så lægge den føromtalte flisebelægning, og vi lagde den direkte i afrettergrus, da det var selve overfladelaget vi skulle fokusere på.

Først afsatte vi vores område på 3x3 m. med målebånd og spyd.
Dernæst målte vi den rigtige højde (15 cm) på spyddene ved hjælp af et laservaterpas, efter vi havde bestemt et 0-punkt, og satte en rettesnor på.


Så blev gruset vandet, så det var muligt at komprimere det. Det var jo egentlig ikke nødvendigt at komprimere det, da det er afretningsgrus, men nu gjorde vi det altså.

Dernæst afrettes med rør og aftrækkerbrædt, hvorefter fliserne lægges på med en passende fuge. Så fejes der grus ned i fugerne og gruset vandes ned.













Vi havde indbygget et fald på 3 promille = 3 cm på de 3 meter.
Og bagefter skulle vi pille det hele op igen og lægge fliserne på paller...