fredag, september 22, 2006

3. dag på Vilvorde Jordbrugsskole

Onsdag skulle vi opbygge en vejkasse. Introduktionen fik vi jo mandag, så vi gik bare direkte i gang.
Selve vejkassen var blevet gravet ud til os, så vi skulle bare fylde den op med de to lag:
Bundsikringslag og bærelag.
Gruset hældte vi i med en bobcat - og det var supersjovt! :D


Lagene komprimerede vi med en pladevibrator, før vi hældte mere grus på.


Bundsikringslaget skulle ligge op til 15 cm fra den udspændte, vandrette snor, og de sidste 15 cm skulle så være stabilgrus.
Mens vi var i gang kom Lars (en af lærerne) med en helt ny læssemaskine - direkte fra udlejeren og stadig med plastik på sædet. Den var om muligt endnu sjovere end den lille, og den var meget støjsvag. I den lille New Holland skulle man have høreværn på, og i den større læssemaskine var det ikke nødvendigt - der var endda radio i. :)


Efter middag fik vi introduktion til græssåning. Vi skulle gøre et stykke jord klar til græssåning ved at bearbejde det med forskellige maskiner.
Det første redskab man kan bruge, hvis jorden er meget hård - evt. med traktose - er grubbetanden. Det er en metalkrog, som hægtes bag på en traktor:


Efter man eventuelt har grubbet, skal der pløjes:

Derefter er der to forskellige slags harver man kan bruge til at jævne jorden ud, og begge har en tromle bagest; rotorharven og såbedsharven:















Rotorharven er kraftigere end såbedsharven, og slår flere jordklumper i stykker, men hvis der sætter sig en sten i klemme i tromlen bagpå så den ikke kører rundt, og man ikke er opmærksom, kan man komme til at trække et stort læs jord et godt stykke. Resultatet er et stykke jord, som ikke er jævnere end før man begyndte.




Link





Link
Previous | Next


Link


Link