onsdag, september 27, 2006

Vilvorde - hovedprojekt (3 dage)

Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge lavede vi vores eget projekt på Vilvorde. Vi havde fået udstukket et areal på 4 x 4 meter, og skulle forestille os, at det var en stand på en haveudstilling. Vi havde på forhånd sat os på grupper opdelt efter materialevalg. Opgaven gik så ud på, at lave noget, som ville få folk ind på vores stand - at vise hvad vores materiale kunne. Hver gruppe havde et belægningsmateriale og en plantetype. På standen kunne vi selv vælge, om vi ville bruge begge dele, eller kun én af delene).

De 8 grupper var:
Granitsten
Bytræer
Klinker
Kunstige materialer
Skifer
In situ beton (= støbt på stedet)
Asfalt
Betonvarer

Mens de fleste grupper bestod af 4-5 personer, var jeg i en gruppe, hvor vi kun var 2. Men vi nåede det til tiden alligevel - vores projekt var asfalt.
De 16 m2 blev omgivet af en 10 cm høj jernramme (6 mm - men 8 mm ville måske have været bedre), som blev svejset sammen til formålet. For at få den til at stå i det udgravede hul, måtte vi fylde stabilgrus i kanten af hullet, da det var ca 40 cm dybt. Før dette målte vi op og afsatte for at få vores stand til at hælde en smule den rigtige vej (4 cm på de 4 meter).
Stabilgruset i kanten skulle komprimeres - og det foregik med håndstampere, da kanten var for smal til pladevibratoren:


Derefter kom vi stabilgrus i resten af hullet og komprimerede også det:

Tirsdag startede vi med at få et jernbånd (10 cm højt, 3 mm tykt - kunne have været 5 uden problemer) til at passe i en form. Det blev holdt plads med jernpløkke:


I det ene hjørne gravede vi gruset af igen (2 x 2 meter), for at få et plantehul til at plante træer i, hvorefter vi fik en gravemaskine til at grave dybere ned. Det skulle senere vise sig, at det ikke var nødvendigt at grave dybere, så det blev fyldt op med muld igen...


Så ankom en ladning knust asfalt - et genbrugsprodukt fra vejbygning - og vi fordelte det på den ene side af jernbåndet:


Så plantede vi vores 3 træer (Amelanchier - Bærmispel) og fyldte muld på igen - og knust asfalt ovenpå:


Sådan så vores projekt ud efter tirsdagens arbejde:


Onsdag kom den varme flydende asfalt, som blev lagt på med skovle og rettet ud med asfaltragere, hvorefter den blev komprimeret med pladevibrator og håndstampere:

Det færdige projekt ser sådan ud, og kan beskues fra vejen - i hvert fald en 14-dages tid endnu (hvis det da ikke bliver permanent...):




Link





Link
Previous | Next


Link


Link