Kat-A-Strofen

Grøntsagsmusik

Jeg er ved at rydde op på computeren, og har fundet blandt andet dette link med musik spillet på forskellige typer af grøntsager...

Diva - Illustration

Så har jeg lavet en illustration af Diva. Den vil blive fyldt op efterhånden som jeg får strikket.

Wandas vintergæksjal

Jeg må hellere lægge et billede af det mohairsjal, jeg lavede til min kærestes mor.

Diva - Fremskridt

Jeg har nu fået lavet 12 af de smalle grønne striber, og skal fortsætte derudaf til jeg når 26...

Den lille Havkat

At vinde et nøgle garn...

Her følger en beskrivelse af, hvordan man vinder et nøgle garn i hånden, så man kan strikke fra midten af garnnøglet.
Når jeg vinder garn op, så sidder jeg i sofaen med fødderne på sofabordet og garnet rundt om knæene. Jeg synes det virker for mig på den måde - men der er da sikkert nogen, der foretrækker en anden stilling. :)

1 – Et fed garn.

2 - Garnet snos om pege- og tommelfinger i 8-taller, mens enden holdes fri.

3 – ”Sløjfen” tages af fingrene og lægges sammen. Pegefinger på den ene side, tommel på den anden.

4 – Der snos garn rundt om pege- og tommelfinger, så ”sløjfen” ligger løst indeni. Enden holdes fri.

5 – Garnet snos rundt om fingrene indtil nøglet er nogenlunde rundt.

6 – Fingrene tages ud af nøglet, og tommelfingeren stoppes ind igen.

6 – Der snos videre – husk at holde enden fri.

7 – Nøglet bliver større og større. Jo ”stejlere” garnet lægges op ad hinanden, jo mere æggeformet bliver det.

8 – Det færdige nøgle.

Diva - første trin

Så kom jeg igang med at strikke, og indtil videre virker opskriften nem at forstå.

Diva - strikkeprøve

Jeg har fået strikket en strikkefasthedsprøve, og den ser ud til at passe fint.

Cykelhjelm

Ja, så er jeg også med på moden! Jeg er nu blevet ansvarlig over for mig selv og mine pårørende - jeg er blevet ejer af en cykelhjelm! En flot rød én.

Diva - garn

Ja, min plan var at strikke Hanne Falkenbergs Diva, og her er så garnet:

Det er Tweed 300 fra Pulsen Design i farverne 3207 og 3633 fra Sommerfuglen.

Tre tossede tomater

Jeg købte i dag disse 3 tomater i ISO. De var alle modne og smagte fint (og meget ens), men det er da nogle tossede farver:

Tomaterne blev forresten til tomatsalat:

Vilvorde - de andres projekter

Jeg synes lige, at jeg må vise de andre syv gruppers projekter også:

Granitsten - denne gruppe valgte at lægge chaussé-sten i et mønster, der forestiller Che Guevara, og sorterede stenene i 6 nuancer. Stenene ligger uden forbandt, hvilket betyder, at de ikke overfører trykbelastningerne til de tilstødende sten.

Bytræsgruppen havde lavet et hul med gabionsmure for at illustrere træers dårlige vækstforhold i byen - dårlig jord, og meget lidt plads:

Klinkegruppen havde lavet et rigtig flot stykke arbejde for at vise, hvad man kan med klinker:

Skifergruppen havde bygget en varde med indbygget varme. Der var en grillrist i, som enten kunne bruges som grill, eller med brænde:

Gruppen med kunstige materialer havde delt feltet op diagonalt og kommet rullegræs på den ene side og kunstgræs på den anden. Det så vældig spændende ud. Bulerne blev dækket af en gummibelægning, men noget gik galt, så det skallede af:

In situ beton-gruppen støbte kanten og en sti i beton, og plantede trædebregner i bunden:

Beton-gruppen støbte betonfliser med gummigranulat i toppen. De fyldte en masse bildæk med stabilgrus, og lagde fliserne ovenpå. Dækkene skulle vise, at det gummigranulat, de brugte til fliserne, var lavet af gamle bildæk:

Vilvorde - hovedprojekt (3 dage)

Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge lavede vi vores eget projekt på Vilvorde. Vi havde fået udstukket et areal på 4 x 4 meter, og skulle forestille os, at det var en stand på en haveudstilling. Vi havde på forhånd sat os på grupper opdelt efter materialevalg. Opgaven gik så ud på, at lave noget, som ville få folk ind på vores stand - at vise hvad vores materiale kunne. Hver gruppe havde et belægningsmateriale og en plantetype. På standen kunne vi selv vælge, om vi ville bruge begge dele, eller kun én af delene).

De 8 grupper var:
Granitsten
Bytræer
Klinker
Kunstige materialer
Skifer
In situ beton (= støbt på stedet)
Asfalt
Betonvarer

Mens de fleste grupper bestod af 4-5 personer, var jeg i en gruppe, hvor vi kun var 2. Men vi nåede det til tiden alligevel - vores projekt var asfalt.
De 16 m2 blev omgivet af en 10 cm høj jernramme (6 mm - men 8 mm ville måske have været bedre), som blev svejset sammen til formålet. For at få den til at stå i det udgravede hul, måtte vi fylde stabilgrus i kanten af hullet, da det var ca 40 cm dybt. Før dette målte vi op og afsatte for at få vores stand til at hælde en smule den rigtige vej (4 cm på de 4 meter).
Stabilgruset i kanten skulle komprimeres - og det foregik med håndstampere, da kanten var for smal til pladevibratoren:

Derefter kom vi stabilgrus i resten af hullet og komprimerede også det:

Tirsdag startede vi med at få et jernbånd (10 cm højt, 3 mm tykt - kunne have været 5 uden problemer) til at passe i en form. Det blev holdt plads med jernpløkke:

I det ene hjørne gravede vi gruset af igen (2 x 2 meter), for at få et plantehul til at plante træer i, hvorefter vi fik en gravemaskine til at grave dybere ned. Det skulle senere vise sig, at det ikke var nødvendigt at grave dybere, så det blev fyldt op med muld igen...

Så ankom en ladning knust asfalt - et genbrugsprodukt fra vejbygning - og vi fordelte det på den ene side af jernbåndet:

Så plantede vi vores 3 træer (Amelanchier - Bærmispel) og fyldte muld på igen - og knust asfalt ovenpå:

Sådan så vores projekt ud efter tirsdagens arbejde:

Onsdag kom den varme flydende asfalt, som blev lagt på med skovle og rettet ud med asfaltragere, hvorefter den blev komprimeret med pladevibrator og håndstampere:

Det færdige projekt ser sådan ud, og kan beskues fra vejen - i hvert fald en 14-dages tid endnu (hvis det da ikke bliver permanent...):

Du er bare den bedste!

Jeg så lige dette link på Deas blog, og det er da en lille hurtig håndsrækning, hvis man er lidt træt eller ked. Her er linket.

Så er sutskoene blevet filtet

Sådan kom de filtede sutsko til at se ud:

Gay, black, jewish und so weiter

Jeg har lige fået dette billede tilsendt af min veninde Dea :

Se hvad der sprang ud af ovnen idag!

Mmmm! Hindbærtærte!

Bunden er en "køb-tø op-bag"-bund og der er hindbærsyltetøj og optøede hindbær på. Alt i alt en hurtig tærte. Om den smager godt vides ikke endnu...

4. dag på Vilvorde Jordbrugsskole

Torsdag lavede vi vores græsplæne færdig. Der blev harvet og harvet, og så kørte vi også en gang med en stenrive for at fjerne sten:

Vi blev også nødt til at rive ved håndkraft, og det var ret hårdt, da det var et stort område.
Til sidst såede vi med såmaskiner, efter vi havde udvalgt en græsblanding og en græsmængde der skulle sås ud. Der var to forskellige såmaskiner, og vi måtte måle hvor meget græs de smed ud, for at finde ud af, hvor mange gange vi skulle køre med dem. Det viste sig, at de smed mere græs når man trak dem end når man skubbede dem, og den ene maskine gav mere græs end den anden. Resultatet blev, at for at så 3 kg græs på 100m2 skulle vi køre én gang med den ene maskine baglæns og én gang med den anden baglæns.
Vores plæne kom ikke til at ramme de krav der blev stillet til den, med hensyn til jævnhed og størrelsen på sten i overfladen...

Om eftermiddagen fik vi introduktion til opbygning af en jordform, og gik ud for at kigge på området. Jordformen blev lavet færdig fredag, hvor jeg ikke var til stede, så jeg har ingen billeder.

3. dag på Vilvorde Jordbrugsskole

Onsdag skulle vi opbygge en vejkasse. Introduktionen fik vi jo mandag, så vi gik bare direkte i gang.
Selve vejkassen var blevet gravet ud til os, så vi skulle bare fylde den op med de to lag:
Bundsikringslag og bærelag.
Gruset hældte vi i med en bobcat - og det var supersjovt! :D

Lagene komprimerede vi med en pladevibrator, før vi hældte mere grus på.

Bundsikringslaget skulle ligge op til 15 cm fra den udspændte, vandrette snor, og de sidste 15 cm skulle så være stabilgrus.
Mens vi var i gang kom Lars (en af lærerne) med en helt ny læssemaskine - direkte fra udlejeren og stadig med plastik på sædet. Den var om muligt endnu sjovere end den lille, og den var meget støjsvag. I den lille New Holland skulle man have høreværn på, og i den større læssemaskine var det ikke nødvendigt - der var endda radio i. :)

Efter middag fik vi introduktion til græssåning. Vi skulle gøre et stykke jord klar til græssåning ved at bearbejde det med forskellige maskiner.
Det første redskab man kan bruge, hvis jorden er meget hård - evt. med traktose - er grubbetanden. Det er en metalkrog, som hægtes bag på en traktor:

Efter man eventuelt har grubbet, skal der pløjes:

Derefter er der to forskellige slags harver man kan bruge til at jævne jorden ud, og begge har en tromle bagest; rotorharven og såbedsharven:

Rotorharven er kraftigere end såbedsharven, og slår flere jordklumper i stykker, men hvis der sætter sig en sten i klemme i tromlen bagpå så den ikke kører rundt, og man ikke er opmærksom, kan man komme til at trække et stort læs jord et godt stykke. Resultatet er et stykke jord, som ikke er jævnere end før man begyndte.

1. og 2. dag på Vilvorde Jordbrugsskole

Jeg er i denne uge på et minikursus i "Praktisk anlægsgartneri" på Vilvorde - Roskilde Tekniske Skole, for at snuse til den mere praktiske side af anlæg.
Mandag lagde vi en flisebelægning på 3x3 meter i 30x30 cm betonfliser, efter vi havde fået en introduktion til de forskellige lag i opbygningnen.
Blandt andet lærte vi, at grus skal have en vis fugtighed før man kan arbejde med det, da det er for "levende", hvis det er tørt. Det er også svært at komprimere grus, hvis det er tørt, så man vander det op.
Når man laver en belægning har den en levetid. Kørespor på en vejbane kommer altså ikke nødvendigvis fordi det ikke er gjort ordenligt, men fordi man ikke kan lave det så det holder evigt. Det vi skulle lære var altså at lave det, så det holder længst muligt.

Det øverste lag, som er det eneste synlige lag når befæstelsen er færdig, er belægningen - det kan være fliser, brosten, asfalt eller andet.

De fleste belægninger (undtagen asfalt o.l.) skal lægges i et afretningslag, som sørger for at belægningen kommer til at ligge lige. Det bruges altså kun, når overfladelaget ikke er afrettende i sig selv (grusvej, asfalt).
Dette lag er lavet af grus 0/8 (hvilket vil sige at størrelsen på stenene i gruset ligger på mellem 0 og 8 mm). Da der ikke er nogen særligt store sten i afretningsgruset er det let at få jævnt. På grund af den lille kornstørrelse låser gruset meget dårligt og har derfor ingen bæreevne. Der bruges derfor meget lidt afretningsgrus (ca. 2-3 cm).

Det næste lag er bærelaget, som gerne laves af stabilt grus eller knust beton. Stabilt grus har en kornstørrelse på 0/32. Dette lag er meget bærende, men stabilt grus fungerer ikke, hvis der er for meget vand til stede, da det så bliver plastisk og flyder ud. Vandmængden som kommer oppefra er ret begrænset, og vand fra bunden og siden bliver ordnet i det underliggende lag.

Det underste lag i befæstelsen (ovenpå råjordsplanum) er bundsikringslaget med grus 0/80. Dette er altså grus med ret store sten i, hvilket gør, at det er godt til at lede vand væk. Det er et bærende lag, men ikke så bærende som bærelaget.
Alle lagene skal komprimeres med en pladevibrator (undtagen afretningslaget), og man lægger højst 15 cm grus før man vibrerer. Hvert lag komprimeres ca. 5 gange på kryds og tværs.
Lagenes tykkelse afhænger af trafikmængden på området og jordbundens beskaffenhed, og man kan slå det op i "Normer og vejledning for anlægsgartnere".
På steder uden biltrafik kan man nøjes med 0/8 grus (og altså ikke andre lag end afretning), hvis man kan leve med små sætninger, f.eks. på teressaer og havestier.

Første dag fik vi introduktion til belægninger og blev vist rundt på skolens område. Tirsdag skulle vi så lægge den føromtalte flisebelægning, og vi lagde den direkte i afrettergrus, da det var selve overfladelaget vi skulle fokusere på.

Først afsatte vi vores område på 3x3 m. med målebånd og spyd.
Dernæst målte vi den rigtige højde (15 cm) på spyddene ved hjælp af et laservaterpas, efter vi havde bestemt et 0-punkt, og satte en rettesnor på.

Så blev gruset vandet, så det var muligt at komprimere det. Det var jo egentlig ikke nødvendigt at komprimere det, da det er afretningsgrus, men nu gjorde vi det altså.